RSS
 

Dyreparken NBV

Dyreparken er en mini zoo med gratis adgang for offentligheden.

Tag børnene med i Dyreparken og oplev dyrene tæt på

Vi har normering til 15 borgere med vidt forskellige funktionsevner og handicaps (kørestolsbrugere undtaget), som passer dyrene og har en dagligdag i faste rammer.

Med Dyreparken har vi forsøgt at etablere så reel en arbejdsplads som muligt – men samtidig tage hensyn til den enkelte borgers funktionsniveau og behov.

Personalet, der varetager den daglige drift, består af en pædagog og en dyrepasser samt en studerende, støttepersoner og personer i arbejdsprøvning.

Hverdagen i Dyreparken
Dyreparken er et fleksibelt tilbud, som rummer mange spændende opgaver, som f.eks. fodring og pasning af dyrene og rundvisning af besøgende. Vi tager på fagligt relevante udflugter til f.eks. zoologiske haver og lokale dyreparker.

Hver mandag holder vi morgenmøde, hvor borgerne igennem valget af arbejdsopgaver er med til at bestemme indholdet i deres hverdag.

Vi er med til NBV’s arrangementer og opfordrer borgerne til at deltage i Caféens tilbud.

At arbejde med dyr er værdifuldt
I vores dagligdag arbejder vi med udgangspunkt i dagtilbuddets fællesværdier, og vi anerkender og værdsætter indsatsen fra de enkelte borgere – de er ganske enkelt uundværlige for Dyreparken.

Hos os har vi det ekstra mål, at alle får en forståelse for det ansvar, det er at arbejde med dyr. I Dyreparken opnår vi dette fælles tredje mål ved - i fælleskab og gennem samarbejde med borgerne - at løse de praktiske opgaver f.eks. med rengøring, fodring eller aktivering af dyrene.

For at fremme det sociale samspil i gruppen har vi aftalt et sæt samværsregler, der går ud på at tale pænt til hinanden, hjælpe hinanden og give besked i forbindelse med fri/ferie og sygdom.
Sitemap A-Å
 

Adresse og telefonbog

Til Dyreparkens gæster 

Læs mere i folderen om Dyreparken NBV

Åbningstider

 

Dyreparken har åbent uge 29 og 30.

 

Mandag - torsdag kl. 7.30 - 15.15
Fredag kl. 7.30 - 14.30


For yderligere information kan du ringe
tlf. 7233 6475

Tag madpakken med

 
Madpakkerummet i Dyreparken

Rundt om i Dyreparken har vi borde og
bænke, hvor I kan spise medbragt mad
- og driller vejret, er I velkomne til at
rykke indenfor i madpakkerummet.

Kig ind i Mormors kattehus

Kæl for kattene i mormors kattehus, NBV Dyreparken